Annonce
Køb abonnement Log ind
Ruter

Ryanair genåbner base i Billund Lufthavn

I det kommende vintertrafikprogram 2021/22 vil Ryanair stationere to fly i Billund Lufthavn. Dermed åbnes 16 nye ruter, så der i den kommende vinter kan flyves til 26 Ryanair-destinationer fra Billund.

Boeing 737-800 fra Ryanair i Billund Lufthavn. (Arkivfoto: Morten Lund Tiirikainen)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 05.05.2021 kl. 16.55

Ryanair vender nu tilbage til den base i Billund Lufthavn, som det irske lavprisflyselskab forlod i sommeren 2015 efter en strid med de danske fagforeninger som følge af baseetableringen i København.

Fra slutningen af oktober vil Ryanair stationere to Boeing 737-fly i Billund, og det giver mulighed for at betjene samlet 26 destinationer fra den internationale vestdanske lufthavn. Det har selskabet netop oplyst på et virtuelt pressemøde.

Samtidig bekræfter Eddie Wilson, administrerende direktør i Ryanair DAC, at selskabet vil indgå lokale overenskomster med FPU, hvilket vil skabe 60 lokale jobs i den danske satsning.

”Jeg glæder mig meget over at kunne annoncere åbningen af basen i Billund, hvilket vil øge antallet af direkte ruter med de to baserede fly fra slutningen af oktober. Dette vil skabe 60 nye jobs for Ryanair i lufthavnen og øge vores ruteudbud til vestdanskerne markant til 26 ruter i alt denne vinter,” siger Eddie Wilson.

Syv helt nye ruter


I alt 16 af ruterne er nye i vintertrafikprogrammet, selvom en del er gengangere fra sommertrafikprogrammet. Gengangerne er Edinburgh, Gdansk, Vilnius, Poznan, Milano (Bergamo), Venedig (Treviso), Bologna, Rom (Ciampino) og Barcelona.

De helt nye ruter til destinationer, som Ryanair ikke har fløjet til fra Billund før, er Bruxelles (Charleroi), Gøteborg, München (Memmingen), Tallinn, Wroclaw, Sibiu og Sevilla.

Med den kommende satsning forventes Ryanair at øge i Billund med 350.000 passagerer om året, så selskabet igen kommer over en million årlige passagerer.

“Ryanair træder virkelig på speederen og tror helhjertet på et økonomisk stærkt og rejsehungrende dansk marked når coronaen forhåbentligt om lidt slipper sit jerngreb om Europa. Vores analyser viser at danskerne længes efter at rejse og har faktisk også et opsparet behov for at komme afsted, det betyder at når det igen bliver muligt at rejse frit, vil efterspørgslen være stor,” forklarer Jan Hessellund, administrerende direktør i Billund Lufthavn.

 

Relaterede artikler:

Ny Ryanair-rute fra Billund til Bologna

Ryanair åbner Barcelona-rute fra Billund Lufthavn

Ny Ryanair-base sikrer Venedig-rute fra Billund

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Air Greenland stopper Nuuk-rute fra Billund

Økonomi

Indtjeningspres hos europæiske flyselskaber

Ruter

Ryanair vender tilbage til svensk lavprislufthavn

Økonomi

SAS og ENAA udfordrer Ryanairs EU-ejerskab

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.