Annonce
Køb abonnement Log ind
Trafiktal

30 millioner passagerer i CPH

Fire dage før årets slutning kunne Københavns Lufthavn for første gang byde velkommen til passager nummer 30.000.000 i et kalenderår.

Passagerer i Københavns Lufthavn (Foto: Jasper Carlberg)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Udgivet 27.12.2018 kl. 19.10

Året 2016 var et af de bedste for Københavns Lufthavn i nyere tid. I dette år steg passagertallet med 9,1 procent fra 26.610.632 til 29.043.287 passagerer.

Derfor var det også forventet, at CPH i 2017 ville runde 30 millioner årlige passagerer, men en beskeden vækst på 0,5 procent sidste år betød, at det tog et år længere at nå den særlige milepæl i lufthavnens nu 93-årige historie. Men det skete i dag, torsdag den 27. december – fire dage før årets slutning.

“Det er en milepæl for lufthavnen og for de mange flyselskaber, at vi nu runder det skarpe hjørne med 30 millioner rejsende på et år. Siden Finanskrisen i 2008-2009 trak tempoet ud af rejselysten det år har der været konstant fremgang,” siger Peter Krogsgaard, kommerciel direktør i Københavns Lufthavn.

800 millioner på 93 år


Samlet er 800 millioner passagerer med tiden rejst gennem Københavns Lufthavn siden etableringen i 1925. Det er dog først i det nye årtusinde, at udviklingen rigtig har taget fart. Da Terminal 3 blev indviet i 1998 var der således 16,8 millioner passagerer gennem terminalerne, og da Terminal 2 slog dørene op tilbage i 1960 var der blot 1,8 millioner årlige rejsende.

Det, som i 1925 begyndte med et træhus og en græsplæne med et par hundrede græssende får, er i dag en millilardforretning og det vigtigste stykke infrastruktur i Danmark.

Trods anden verdenskrig, oliekriser, SARS-epidemi, Irak-krige, terrorangreb og den globale finanskrise er passagertallet steget støt. Men foran ligger en udfordring, der kan vise sig at være større end de bump på vejen, som luftfarten hidtil har mødt. Der er nemlig stigende fokus på den indflydelse, som luftfarten har på klimaet.

“Fortsat fremgang i flytrafikken er også en udfordring for klimaet. Det skal vi handle på. Som lufthavn skal vi ikke blot løfte vores del af klimaudfordringen, men også arbejde tæt sammen med resten af branchen om at udvikle bæredygtige løsninger for fremtidens luftfart,” understreger Peter Krogsgaard.

 

Relaterede artikler:

Zürich Lufthavn nåede 30 millioner før CPH

Københavns Lufthavn på vej mod milepæl

134.546 flere passagerer i CPH i 2017

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Rapport: CPH er fløjet fra Arlanda i løbet af 25 år

Trafiktal

Femte måned med over tre millioner rejsende i CPH

Økonomi

Aarhus-virksomhed får aftale med CPH til 2031

Ruter

Jettime også på vingerne for Air Greenland i 2027

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.