Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

10 måneders fængsel for urolig opførsel i fly

En passager ombord på et amerikansk rutefly fra Continental Airlines gik sidste år amok og forsøgte at åbne en flydør i flere kilometers højde. Besætningen afbrød flyvningen og passagereren er nu blevet idømt 10 måneders fængsel.

Skrevet af: Redaktionen Udgivet 04.04.2012 kl. 00.00

Man skal blive siddende på sin anviste plads under hele flyveturen og i hvert fald ikke forsøge at åbne døren, mens flyet befinder sig i flere kilometers højde.

Den lektie har en mandlig passager på et amerikanske rutefly lært. Hans urolige opførsel på et fly endte med 10 måneders fængsel.Det rapporterer The Aviation Herald.

Hændelsen skete på et Boeing 737-800 flyfra det amerikanske luftfartsselskab Continental Airlines undervejs som flight CO546 fra Houston i Teaxas tilChicago O’Hare lufthavnen den 8. maj 2011.

En mandlig passager var urolig og forsøgte at åbneen af flyets forreste døre, inden han blev overmandet af en anden passager. Herefter besluttedebesætningen at afbryde rejsen og lande i St. Louis’ Lambert International Airport.

Flyet landede sikkert 15 minutter senere, og den urolige passager blev anholdt af politet, hvorefter flyet fortsatte mod Chicago med en times forsinkelse.

Hård fængselsstraf


Den urolige passager har netop fået straffen for sin opførsel, og den blev takseret til ikke mindre end 10 måneder i fængel, hvorefter han skal overvåges i tre år.

Samtidig blev han dømt til at betale en erstatning på $7.000.

I praksis burde det ikke kunne lade sig gøre at åbne døren på grund af kabinetrykket, men fængselsstraffen blev udmålt i lyset af at passagerens hensigt var at åbne døren og dermed at han potentielt udsatte andre for fare.

Ifølge flere amerikanske medier havde den pågældende ægteskabelige problemer og havde tidligere forsøgt selvmord.

En tidligere meget omtalt episode var da den danske skuespiller Ole Thestrupi 1988 blev sat af et British Airways Boeing 747-fly på grund af kraftig beruselse. Skuespilleren, der i mange år led af et alkoholmisbrug, tumlede rundt i maskinen og forsøgte blandt andet at åbne nødudgangen i ti kilometers højde.

Kaptajnen på flyet turde ikke flyve videre og nødlandede flyet i Canada, mens skuespilleren blev bundet fast til flysædet. Ole Thestrup blev senere idømt 3 måneders fængselsstraf i åbent fængsel, hvoraf han afsonede 43 dage.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Nu rejsemulighed til Bangkok via Warszawa

Nyhedskategorier

EASA: Vigtigt med åbenhed om mentalt helbred

Hændelser

Dansker blandt tre dræbte i flyhavari i Schweiz

Økonomi

Lufthansa betaler 7,7 milliarder kroner for TAP-andel

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.