Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

​Charterselskab vil fokusere på Aalborg

SunCharter vil skrue væsentligt ned for sine aktiviteter i Billund Lufthavn og i stedet satse på Aalborg Lufthavn som led i ambitionen om at blive Nordjyllands eget charterselskab.

Skrevet af: Andreas Krog Opdateret 16.06.2016 kl. 13.06

Fredag den 24. oktober vil det jyske charterselskab SunCharter på et pressemøde i Aalborg Lufthavn løfte sløret for storstilet satsning på det nordjyske. Selkabets plan er fra den kommende sommer at tilbyde charterrejser fra Aalborg til Alanya og tre andre destinationer, som afsløres på pressemødet.

SunCharter sender i dag gæster afsted fra Billund Lufthavn. Det vil selskabet stadig gøre, men i langt mindre omfang end i dag.

”Vi vil skære væsentligt ned i Billund og kun tilbyde rejser derfra i sommerhøjsæsonen,” fortæller SunCharters direktør, Søren Kjellerup til CHECK-IN.dk.

Nordjydernes eget


Omlægningen fra Billund Lufthavn til Aalborg Lufthavn er led i en strategi om at blive nordjydernes eget charterselskab.

”I stedet for at skyde med spredehagl, så vil vi være nordjydernes eget charterselskab. Mange arrangører har rejser fra Aalborg Lufthavn. Men der er i dag ingen decideret nordjysk charterarrangør. Det vil vi være,” forklarer Søren Kjellerup.

Som led i satsningen på Nordjylland vil SunCharter være en aktiv del af Nordjylland gennem sponsorater af sportsklubber, byfester og lignende.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Air Greenland stopper Nuuk-rute fra Billund

Trafiktal

Billund Lufthavn fastholder markant passagervækst

Trafiktal

Aalborg Lufthavn holder fast i passagerfremgang i 2026

Navnenyt

25-års-jubilar i fortsat jagt på nye ruter til Billund

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.